At have svært ved at sige “Nej” kan give stress
Du er der altid.
For dem, der har brug for hjælp. For kollegerne. For familien. For dem, der ringer, skriver, spørger og forventer.
Du lytter. Du rækker ud. Du tager ansvar.
Men hvad med dig?
Måske mærker du det som en indre uro. En træthed, der ikke går væk. En følelse af at være presset – uden helt at kunne sætte fingeren på hvorfor.
Du ved bare, at du ikke har mere at give af. Og alligevel giver du lidt mere. Og lidt mere…
Måske lytter du til gamle spøgelser fra din opvækst, som fortalte dig at du skal være den søde pige eller store dreng og ikke gøre nogen ked af det, for så er det din skyld.
Det er nemt at komme på afveje, ved at over-forbruge sig selv, med det formål at overbevise sig selv og andre om at man er “god nok”. Desværre er “nok” aldrig nok. Derfor overforbruger, mange sig selv til grænsen og nogle endda over grænser, så de bliver syge af det.
Du er ikke svag - du er naturligt udmattet.
Af at tage hensyn. Af at være den stærke. Af at gøre det rigtige – hele tiden.
Det begynder med et ja, når du mener nej.
Så ét mere. Og et til.
Og pludselig står du i et liv, hvor dine egne behov er blevet noget, der må vente.
Og du må sige det med ro i kroppen – og uden skyld.
At sætte grænser er ikke egoistisk. Det er selvomsorg.
Du kan lærer det.
Det handler om at være ærlig.
Når du lærer at sige fra med ro, tydelighed og autenticitet, begynder noget at ændre sig. Din sårbarhed bliver en styrke. Du opdager dit eget værd – og du begynder at leve et liv, hvor du ikke længere skal bevise noget overfor nogen - heller ikke dig selv.
Få psykologiske redskaber og dit eget sprog til at
Du behøver ikke at blive syg af at være “for god”.
Du kan være god – på en måde, der også er god for dig.
